Erik A. Frandsen

Dengang. Siden forlod han akrylfarverne. Han kastede sig over neonlys og gik til stålet med sine velkendte blomster fræset ned i blanke stålplader. Han begyndte at eksperimentere med glasmosaik, scagliola og nu senest med fiberbeton.
Erik A. Frandsen går stadig sine egne veje efter sin evige jagt på nye teknikker og materialer, som kan give udfordrende sammenstød mellem materialer og motiv. Han genbruger ofte sine motiver i nye og helt forskellige materialer. Motiver malet i akryl på lærred eller aluminium optræder f.eks. i udtryk lavet i venetiansk glasmosaik.

Erik A. inspireres af intime, nære relationer i familien og af hverdagens banaliteter. Hans blomstermotiver er ikke almindelige i traditionel forstand, da han altid skyder et eller flere kritiske lag ind i sit motiv. Enten står blomsterne i en kitschet vase eller i en urinflaske eller også er de afbildede blomster fundet i nazisternes KZ-lejre.

Og når Erik A. Frandsen maler et blomsterbillede til kronprinseparrets palæ, er det ’selvfølgelig’ ikke fine, royale blomster, men blomster der har stået hjemme på bordet i kunstnerens lejlighed på Nørrebro.

Intet er ligegyldigt for Erik A. Frandsen. Kompromisløs som få holder han stærkt fast i kunstens potentiale som et middel til forandring og fornyelse. Alligevel – eller måske derfor – er han en af landets få kunstnere, der har været med på Documenta i Kassel, haft en stor solo-udstilling på Aros Århus Kunstmuseum og tillige blevet slået til ridder af dannebrog.

Erik A. Frandsen er også en flittig udsmykningskunstner. Blot i Århus har han bl.a. lavet billeder og relieffer til Århus Sygehus, skabt et ståltårn til Langkær Gymnasium, en neonlampe til Kræftpatienternes hus, stålblomsterbilleder til Caféen i Aros, totaludsmykning af bygning 1430 (hvor bestyrelse og rektoratet har til huse) på Aarhus Universitet samt tegninger i fiberbeton til Demensboligerne i Vestervang.

Henrik Broch-Lips 2011