“Det var vildt spændende at være ude i verden, og det var nok godt, at jeg bare malede hele tiden, for ellers kunne man godt føle sig en smule beklemt så lange væk hjemmefra,” siger Martin Fraenkel.

Han lavede ikke en eneste udstilling som akademielev. Det lod han de andre om. han ville hellere eksperimentere og øve sig og så vente, til han synes, at han havde noget at vise frem. Og det har han helt bestemt nu.

“Malerier er flade, men når jeg maler de store interiørbilleder, så bliver de som et akvarium. De åbner rummet og de gør et rum større, når de hænger på væggen. Man kan male interiør på tusind måder. Man kan male interiør fra et skib, i et skur, et telt, ja i et slot og man kan putte hvad som helst ind i rummet. Ting, møbler, dyr, et tapet… det er kun fantasien, der sætter grænsen. Jeg kan godt lide, at man kan gå på opdagelse i mine malerier.

Mine procesmalerier kan være mange år undervejs. Der er mange lag maling og motiver inde under det motiv, som bliver det endelige. Når man så ser på rammen fra siden, så kan man se alle malerlagene, som vidner om den proces, billedet har været igennem.

Læs Veronika Butins artikel om Martin Fraenkel, Akademisk Outsiderkunst