Aktuel udstilling
HENRIK SAXGREN – “76° NORD” – FOTOGRAFI
Om udstillingen:
HENRIK SAXGREN – “76° NORD” – FOTOGRAFI
FERNISERING FREDAG DEN 31. AUGUST 16-18.00
(udstillingen slutter 4. oktober)
ULTIMA THULE – de sidste fangere i Thule.
Henrik Saxgren har siden 2014 tilbragt mere end seks måneder i det område af Nordvest-Grønland, som Knud Rasmussen kaldte Thule.
Her arbejdede han på sin bog ULTIMA THULE.
Havisens forsvinden – som følge af den globale opvarmning – har ikke kun katastrofale konsekvenser for klodens klima. Det har også ødelæggende konsekvenser for den Thulekultur, der er hele Grønlands DNA. En fangerkultur, der er forfinet fra generation til generation siden de første paleoeskimoer bosatte sig i Arktis for mere end 5.000 år siden. Det er primært fangst af- og jagt på de store havpattedyr, der har sikret befolkningens overlevelse, men med isens forsvinden forsvinder selve grundlaget for den fangerkultur.
Den 20 september holder Henrik Saxgren tillige et foredrag under FOF, Fredensgade 36 (Bispesalen, 2. sal) om udstillingen og bogen.
Se mere om foredraget her
Både mennesker og dyr er truede af den globale opvarmning, og hver for sig kæmper de – med hver deres midler – for overlevelse. Henrik Saxgren har levet med fangerne på havisen og deltaget i fangst og jagt på hvalros, narhval og isbjørn. Han vil fortælle om at arbejde i ÷35 grader celcius og om at tilbagelægge hundredevis af kilometer på hundeslæde for at nå frem til fangstpladserne. Han vil fortælle om storheden i mødet med en nådesløs natur og om sin beundring for fangernes kapacitet.
Og så vil han vise flere af sine enestående billeder
Udstilingen fortsætter til 4. oktober.